Projektet er et led i JUs internationaliseringsstrategi, der vil: - skabe og vedligeholde et reelt og attraktivt tilbud til elever der ønsker et mobilitetsophold som en integreret del af deres uddannelse, og at motivere flere elever til at efterspørge dette - videreudvikle og markedsføre det internationale studiemiljø på skolen - vedligeholde de nødvendige faglige kontakter i Danmark og udlandet, der er nødvendige for at gennemføre denne strategi - medvirke til at gøre EUD til et mere attraktivt valg for de unge - profilere JU i nationale og internationale udviklings- og innovationsprojekter, især med henblik på praksisbaser et/praksisnær uddannelse og læring Mere specifikt skulle ”Experience Europe!” gennem iværksættelsen af en række velforberedte mobilitetsaktiviteter: - øge omfanget af elevmobiliteter både mht. faktiske tal, fordeling på uddannelsesretninger, opholdenes varighed og gerne også integration af elever med særlige udfordringer - øge omfanget af lærermobiliteter - integrere brugen af udenlandske gæstelærere på JU - fastholde og gerne yderligere udvikle brugen af ECVET-procedurer på JU
“Experience Europe!” er det ottende mobilitetsprojekt, som er ansøgt og implementeret af Jordbrugets Uddannelsescenter Århus (JU) siden skolens etablering i 2009. Gennem årene er antallet af studerende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet væsentligt forøget. På JU er der etableret en fast struktur, der tillader studerende såvel som ansatte at øge deres færdigheder og kompetencer gennem deltagelse i kortere og længerevarende praktikophold (studerende) og i job shadowing i både virksomheder og uddannelsesinstitutioner (undervisere). Det foreliggende projekt er således et led i skolens fortsatte strategiske satsning på internationalisering som følge af de grundvilkår, der gælder for uddannelse og beskæftigelse i den grønne sektor (fx skills shortage udtrykt ved vanskeligheder med at tiltrække elever til EUD, vanskeligheder med at tiltrække kompetent arbejdskraft i branchen, internationalisering af arbejdsmarkedet med øget brug af arbejdskraft fra andre lande etc.) Den strategiske satsning er udtrykt i skolens internationaliseringsstrategi med tilhørende handlingsplaner. Som anerkendelse af vore projekters kvalitet modtog JU i 2018 Erasmus+’ VET Mobility Charter, og i 2020-21 blev skolen akkrediteret partner i Erasmus+.