Mål for dette Erasmus-projekt er: • KOMPETENCELØFT i forhold INNOVATIVE TILGANGE TIL DIDAKTIK så den rettes mod styrkelse af elevernes 21st century skills. • IMPLEMENTERE DEN INTERNATIONALE DIMENSION (innovative undervisningsmetoder, udsyn og at kunne orientere sig internationalt), hvilket understøtter elevernes interkulturelle kompetencer • UDDANNE OG FORBEREDE AURASKOLENS ELEVER TIL ET INTERNATIONALT ARBEJDSMARKED med særligt fokus på at styrke 21st century skills Auraskolen ønsker at give eleverne den bedste undervisning og de bedste rammer for at kunne lære og uddanne sig. Det er derfor nødvendigt, at medarbejderne tilegner sig innovative tilgange til didaktik, og at dette sker i en europæisk kontekst, da det ikke længere er tilstrækkeligt at søge viden nationalt. Auraskolen finder det nødvendigt at forbedre den didaktik, som anvendes i dag. Vi ønsker ikke kun at forandre, men netop at forbedre for således at anerkende og tilgodese de nye og anderledes krav og behov, der er i skolens hverdag. Auraskolens mål og indsatsområder er altid med udgangspunkt i at danne, uddanne og forberede eleverne på videreuddannelse samt et arbejdsmarked med jobs, som (måske) endnu ikke er skabt og afdækket. Eleverne skal derfor klædes på til at kunne begå sig internationalt, bruge deres fremmedsprog og interkulturelle kompetencer. Dette vil Auraskolens medarbejdere bidrage med via den viden og de kompetencer, de tilegner sig, gennem Erasmus+projektet. Netop ved at Auraskolen vælger at fokusere på opkvalificering, videndeling og kompetenceløft i en international kontekst, får både lærere og pædagoger styrket deres interkulturelle kompetencer. På Auraskolen er målsætningen at knytte flere, nye kontakter og få fremmede kulturer og lidt af Europa ind i skolens afdelinger. Kurserne i Europa, som bidrager til forandret og forbedret didaktik for at understøtte elevernes 21st century skills, medvirker til udsyn og en synliggørelse af Esbjerg i Europa. Samtidig understøtter de den overordnede internationale strategi for både Auraskolen og Esbjerg Kommune.
Auraskolen (både skolebestyrelse, ledelse og medarbejdere) finder det nødvendigt, i forbindelse med de senere års forskning på uddannelsesområdet, afsæt i folkeskoleloven og de nyeste reviderede Fælles Mål, fortsat at se mod vores europæiske kolleger for at søge viden, kunne videndele samt bidrage til kompetenceløft (lærere og pædagoger) i relation til forbedring og ændring af undervisningspraksis. Auraskolen anerkender et behov for i en europæisk kontekst at finde nye innovative tilgange til didaktik, da det ikke længere er tilstrækkeligt blot at tilegne sig viden nationalt, men nødvendigt at søge ud i verden. Folkeskolen skal medvirke til, at eleverne får udsyn, og interkulturelle kompetencer til en fremtid som aktive deltagere på et internationalt arbejdsmarked, hvilket vi på Auraskolen ønsker at understøtte med viden fra grænseoverskridende projekter i Europa; opnået via kurser. Ansøgningen til dette Erasmus+ projekt ligger helt i tråd med den internationale profil, som Auraskolen etablerede tilbage i 2015, hvor skolen ansøgte om et Erasmus+ KA1 projekt. Her var fokus på ”visible learning”, som skolen efterfølgende har fulgt op med ”enquiry based learning”. Derudover har Auraskolen søgt og fået godkendt 3 x Erasmus+ KA2 projekter, som gør det muligt for både elever og deres lærere at fokusere på aktuelle problemstillinger, som de samarbejder omkring med deres europæiske partnere. Auraskolens internationale profil lever helt op til Esbjerg Kommunes Vision 2020, hvor det bl.a. fremhæves, at skolen skal bidrage til, at eleverne ”får udsyn og allerede fra børnehaveklassen kan orientere sig internationalt”. Frem til 2025 har Esbjerg kommune en vision om ”at bruge nytænkende undervisningsmetoder og skele til erfaringer fra udlandet, når kommunens folkeskoler videreudvikles”. Endvidere har Esbjerg Kommune ”fokus på 21st century skills for at give børn og unge fremtidens kompetencer til bl.a. globalt samarbejde”. Auraskolens fremtidige IN-AP-DI-projekt understøtter og medvirker til realisering af både skolens samt Esbjerg Kommunes visioner. Auraskolen har helt specifikt en målsætning om, at voksne og elever arbejder med at få styrket 21st century skills nemlig de 4 kernekompetencer; kritisk tænkning, kommunikation, kollaboration og kreativitet (= 4 k'er)