Back to search

NEXT Education Copenhagen Mobility

2020-1-DK01-KA102-0748532020VET learner and staff mobilityfinalizedGood practice
Countries: DK · Grant: €399,473
Cooperation between educational institutions and businessSocial responsibility of educational institutionsEU Citizenship, EU awareness and Democracy

Objectives

NEXT er fortsat i gang med at udvikle og udvide vores internationale strategi. I NEXTs overordnede strategi arbejder vi målrettet med følgende 3 pejlemærker, hvor vi i fællesskab skal: 1. Tænke og agere bæredygtigt 2. Skabe eksperimenterende og meningsfuld læringskultur 3. Sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund Erasmus+ mobiliteter er derfor en naturlig og direkte medspiller i de strategiske pejlemærker for NEXT Uddannelse København. For det første er hensigten med NEXTs ambitioner om at blive en UNESCO Verdensmålsskole at skabe et yderligere internationalt mindset hos vores undervisere, hvilket i den daglige undervisning gerne skulle udmøntes i en forståelse af globalt medborgerskab hos eleverne. Intentionen er således at skabe en art European Citizenship- tankegang, som kan skabe fremtidens forandringsagenter, når vores elever skal tænke i bæredygtige løsninger. Derfor ønsker vi at kompetenceudvikle vores undervisere i samarbejde med UNESCO ASP-netværket. For det andet ønsker vi i forbindelse med eud-reformen Fra Folkeskole til Faglært at tilbyde vores undervisere efteruddannelse og et fagligt kompetenceløft i en international kontekst, såsom på en international skole eller praktik i en virksomhed.

Background

NEXT Uddannelse København har fortsat en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og vores uddannelser, der gør en forskel for mange. Vi sætter eleven i centrum, og heri mener vi, internationalisering er en vigtig faktor i den vision. Da vi søgte om projektet, ville vi videreudvikle vores internationale indsats, så det blev en naturlig del i vores elevers udvikling at have internationalt udsyn og indsigt. Det ville vi skabe med blandt andet Erasmus+ mobiliteter. Som led i NEXTs strategi 2020-2025 havde man et særligt fokus på internationaliseringsdagsordenen. Et væsentlig skridt heri indebar, at NEXT blev en del af UNESCO ASP Netværket (Verdensmålskole), et skolenetværk med fokus på bæredygtighed og globalt medborgerskab. Som UNESCO Verdensmålsskole vil NEXT ligeledes kunne skabe internationale – herunder europæiske - samarbejder og partnerskaber.

Project partners (1)