Copenhagen School of Design and Technology/Københavns Erhvervsakademi (KEA) har igen haft fornøjelsen af at drage fordel af Erasmus+ programmet. Erasmus+ programmet udgør et centralt element i KEA's bestræbelser på at støtte vores internationale initiativer. Ligesom ved tidligere Erasmus+ projekter var vores mål med deltagelse i dette Erasmus+ projekt at styrke den internationale dimension på vores uddannelsesinstitution, forbedre vores studerendes og medarbejderes interkulturelle kompetencer samt etablere stærke forbindelser mellem KEA og internationale samarbejdspartnere, herunder det internationale arbejdsmarked, hvor mange af vores dimittender vil kunne udmærke sig. Trods gennemførelsen af dette projekt har været påvirket af den verdensomspændende pandemi har KEA formået at give både studerende og medarbejdere mulighed for at drage fordel af Erasmus+ programmet. Dette er blevet realiseret gennem ophold hos adskillige partnerinstitutioner og industrielle partnere, som KEA samarbejder tæt med i Europa, men også i kraft af KA131 programmets udvidelser, som nu også tæller flere af vores oversøiske samarbejdspartnere.