I Europabevægelsen har vi et ønske om at unge skal have mere indflydelse i EU. Derfor etablerede vi Det Europæiske Ungeråd. Det Europæiske Ungeråd er for unge danskere, og består af en klasserepræsentant fra 10 danske gymnasieklasser. Det Europæiske Ungeråd har til formål at komme med anbefalinger på en problemstilling inden for EU. Projektets formål var derudover at de unge selv skulle planlægge og facilitere en EU mini-konference på deres pågældende gymnasier. Undervejs var det de unge, som skulle drive projektet. Det gælder både i forbindelse med Ungerådets anbefalinger til beslutningstagere og i forbindelse med de mini-konferencer, som afholdes på gymnasierne. Derfor var de unge, som selv bestemte hvordan anbefalingerne skulle udarbejdes og dem selv, der bestemte, hvordan det skulle opstilles. Det var ligeledes de unge, der præsenterede holdningspapiret til beslutningstagerne. Derudover var de unge selv ansvarlige for hele processen med at planlægge og afvikle mini-konferencerne. Målet med projektet var, at unge fik en oplevelse af hvordan de har en direkte indflydelse på de politiske beslutninger og samtidig at unge får kompetencer til at videreformidle EU til andre unge på en anderledes måde. I løbet af projektperioden har vi engageret 10 unge fra hele landet. I den første fase deltog de unge i 3 workshops, hvor de mødte stakeholders med indsigt i EU, deltog i kompetencegivende aktiviteter og selv bidrog til udviklingen af projektet. Dette var både ved at de unge selv skulle udarbejde anbefalinger til beslutningstagere og samtidig planlægge og facilitere mini-konferencer på deres gymnasier. Undervejs skulle de unge udarbejde et holdningspapir med unges anbefalinger til EU-beslutningstagere. Holdningspapiret blev dannet dels på baggrund af indledende diskussioner ude på gymnasierne. Klasserepræsentanten, som er med i Det Europæiske Ungeråd, har været ansvarlig for at repræsentere sin klasse, når personen deltager i Det Europæiske Ungeråd. På samme vis har klasserepræsentanten været ansvarlig for at videregive rådets beslutninger og viden til sin klasse i løbet af projektet. På denne måde sikrede vi, at alle klassens elever var en del af projektet og kunne bidrage løbende, hvilket er et vigtigt element i at de unge forankre i den europæiske samfundssamtale. Dette medvirkede desuden til, at holdningerne blev skabt på baggrund af mange unges perspektiver, hvorfor anbefalingerne var funderet i et repræsentativt udpluk fra danske unge. Derudover bidrog de 3 workshops til, at de unge i Det Europæiske Ungeråd fik yderlig inputs og perspektiver fra stakeholders i Danmark. Målet var, at de unge i Det Europæiske Ungeråd havde et solidt fundament til at udarbejde holdningspapiret, både ud fra deres medstuderendes holdninger samt på baggrund af den løbende viden og information de modtog undervejs. Som en del af projektet skulle de unge planlægge og facilitere en mini-konference for deres gymnasier. Målet var, at de unge fik kompetencer til selv at formidle EU og øge interessen for EU blandt andre unge.