Målet med dette projekt var at give unge danskere i gymnasiet erfaring, selvtillid og færdigheder med at planlægge og afholde engagerende EU-aktiviteter med fokus på EP-valget i 2024. Målgruppen var unge gymnasieelever, som ved at deltage i dette projekt kunne opnå både viden om EU og EP samt praktisk erfaring med at organisere og facilitere EU-aktiviteter for andre unge. Formidlingen af EU fra unge til unge var en essentiel del af projektet. Med dette projekt ønskede vi at øge unges bevidsthed om og forståelse af, hvordan EU-politik direkte påvirker deres daglige liv og fremtidige muligheder. Med dette projekt ønskede vi at fremme EU-engagementet blandt unge gymnasieelever, hvor unge skulle formidle EU og EP-valget til andre unge med den ønskede effekt at flere unge ville få lyst til og mod på at blive aktive deltagere i EU-politiske processer og diskussioner. Målet med projektet var kort fortalt: 1. Unge engagerer unge: Vi forventer at give unge gymnasieelever de nødvendige redskaber og kompetencer til at de kan engagere flere unge i EU og til EP-valget. Da dette projekts aktiviteter sker med fokus på den vigtige ung-til-ung relation, sigter vi mod at gøre EU og EP-valget relaterbart og relevant for unge og inspirere flere unge til at deltage i fremtidige projekter med fokus på EU og unge. 2. Ungt EU-demokrati: Vores projekt vil øge de unges bevidsthed om det europæiske demokrati og få dem til at føle sig som en vigtig del af dette. 3. Langtrækkende positive effekter: De unge som deltager i dette projekt, får erfaring med at arrangere aktiviteter for andre unge og vil kunne tage disse oplevelser og færdigheder med sig videre i livet, hvilket vi håber, vil give dem modet til at fortsætte arbejdet med at engagere unge. 4. Kommunikative kompetencer blandt unge: Vi forventer at unge i dette projekt tilegner sig vigtige kommunikationsfærdigheder og -erfaringer, som vil kunne styrke deres fremtidige europæiske demokratiske engagement. Med dette projekt opbygger vi de unges kommunikative kompetencer med henblik på at styrke deres formidlingsfærdigheder af EP-valget. 5. Styrket viden om EU: Dette projekt vil bidrage med vigtige EU-aktiviteter for unge, som vil være fremtidens europæiske borgere. Vi ønsker med dette projekt at øge bevidstheden om EU blandt unge, både dem som deltager i aktiviteterne og dem som på forskellig vis berøres af og påvirkes af disse. 6. Dialog i øjenhøjde: Vi sætter med dette projekts aktiviteter fokus på en åben og ligeværdig dialog og sætter fokus på EU i øjenhøjde med de unge gymnasieelever. Vores mål var at nå ud til mindst 500 elever med en stor geografisk spredning i Danmark. I dette projekt ønskede vi at engagere unge fra 10 uddannelsesinstitutioner med et gennemsnit på mindst 50 deltagende elever og hjælpe, vejledede og sparre med dem så de kan lave deres helt egne EU-aktivitetsdage med fokus på EP-valget 2024. Det er i den forbindelse væsentligt at dette projekt ville nå ud til unge elever i hele Danmark for at en så stor målgruppe som muligt opnår viden om og interesse for EP-valget. For at forankre udbyttet af projektet ønskede vi at oprette en projektgruppe bestående af elever på hver skole. På den måde kunne eleverne hjælpe hinanden og i fællesskab skabe en succesfuld aktivitetsdag på deres gymnasium.