Baggrund Den årlige demokratianalyse fra Dansk Ungsomsfællesråd har de senere år vist at unges demokoratiske selvtillid er faldende, det vil sige at de får en mindre tro på at deres mening og holdning har en betydning og derfor tror de mindre og mindre på deres egen deltagelse i vores demokratiske samfund. (Kilde:https://duf.dk/analyse/demokratianalysen-2023) Samtidig oplever vi UngAalborg at en del af vores unge har svært ved at ytrer deres holdning til hvordan hverdagen i klubben, på fritidsholdet, i skolen eller i kulthuset skal være. Vi vil gerne gennem ungebyrådet understøtte og udvikle børn ogunges tro på at deres mening har en betydning. Derfor vil Ungebyrådet i år samarbejde med unge fra ungdomsklubberne i at skabe ungekongressen og efterfølgende opbygge en tættere relation til Ungdomsklubberne så det på sigt vil være nemmere for de unge fra klubberne at gøre deres mening gældende gennem ungebyrådets arbejde i Aalborg kommune. Målsætning Projektets formål var at ungebyrådet skulle have en dybere forankring blandt børn og unge i Aalborg kommune. Hvert år vælger børn og unge i Aalborg kommune et nyt ungebyråd, men det er en lille andel af dem som efterfølgende er i kontakt med ungebyrådet og giver dem inputs til deres ungebyrådsarbejde. Derfor ønskede projektet at involverer ungdomsklubberne både i Ungekongressen men også i den efterfølgende opstart af ungebyrådet. Derudover ville projektet styrke ungebyrådets samarbejde med det politiske niveau i Aalborg kommune i henhold til at sikre en øget demokratiske deltagelse blandt unge. Projektet ønskede at give unge mulighed for at udvikle deres demokratiske dannelse og engagere sig i lokal politiske emner som de finder vigtigt eksempelvis unges trivsel og den globale opvarmning. Projektet ønskede at give de unge indsigt og forståelse for demokratiske processer så de får bedre forudsætninger for selv at handle og kan være med til at skabe de forandringer de finder nødvendige. Projektet ønskede at understøtte at de unge får mulighed for direkte at påvirke beslutningsprocesser i Aalborg kommune i form af høringssvar, blive indraget i udviklingen af politikker, strategier, handleplaner og har mulighed for at fremsende beslutningsforslag.